Fordomme og virkelighed i fiktion

Free-Download-Tiger-Theme-for-Windows-7-Tiger-Attacking
Research bliver næsten altid fremhævet som et gode i litteraturen, noget der styrker historien og troværdigheden.

Det er derfor paradoksalt, at noget research ganske enkelt ikke accepteres af nogle læsere, hvis det bryder med gængse forestillinger. Fx havde jeg i en roman en islamistisk terrorist, der spiste burgere og drak øl. Det kunne ikke være rigtigt, mente en anmelder. Men det vidste jeg, at det var. Og jeg tog det bevidst med, fordi jeg gerne ville nuancere opfattelsen af virkeligheden.

Det kan også dreje som, hvordan børn reflekterer over livet eller formulerer sig eller noget helt tredie.

Fx kan dialogen mellem nogle personer blive betegnet som konstrueret, selvom den er direkte afskrift fra virkeligheden.

De fleste af os lever i en verden af fordomme, som vi helst ikke ønsker at bryde for meget med, heller ikke når vi læser.

Ofte må man som forfatter derfor arbejde lige så meget med læsernes forventelige begrænsninger og drosle ned for virkeligheden, for at kæden ikke falder af. Alle kender virkelige historier, som bare bliver for meget i fiktionen.

Typisk gøres det ved at lave referencer til nogle klicheer forfatteren ved folk er enige i eller er i stand til at danne billeder ud fra. Det gælder både psykologiske portrætter, dialog, locations og kulturobjekter som, kunst, popmusik og bøger.

Heri ligger der ofte et valg af målgruppe. Det kan være en selv og nærmeste omgangskreds fra den litterære verden eller det kan være en bredere gruppe. Men der er altid et valg. Og ofte kan forfatteren lægge flere niveauer ind i teksten på en gang, så flere kan være med.

Også den såkaldte finlitteratur opererer med faste klicheer fra modtagergruppens angivelige referencerammer, selvom den i sin egen selvforståelse netop vil undgå klicheer.

Når jeg researcher, kommer jeg ind i mellem ud for, at fagfolk inden for et særligt felt siger, at det problem, den fejltagelse eller den onde hensigt, jeg mener sætter historien i gang, ikke opstår i virkeligheden.

Hvis man skulle følge fornuftige menneskers rationale, ville der aldrig være nogle spændende historier at fortælle.

Fx kigger ofrene i gyserfortællingen altid bag den dør, hvor morderen venter. Hvor dum kan man være?

Så research og aflæsning af “virkeligheden” skal bruges med omtanke. Nogle gange er det en showstopper (også for selve skriveprocessen) og der kan ganske enkelt være for meget af den. Andre gange smører det maskinen, så den spinner. Endelig kan research også inspirere til nye ideer, hvis forfatteren ikke havde ideerne i forvejen. Mange forfattere arbejder på den måde. Det afhænger af ens skrivemåde. Nogle forfattere mener at al research er noget skidt.

Under alle omstændigheder er fiktionen en illusion, et trick, som vi accepterer i momentet, som læsere, hvis det er godt udført. Bagved illusionen kan der gemme sig sandheder, der opstår i mødet mellem teksten og læseren. Man kan sige, at en forfatter blandt andet skriver godt, hvis vedkommende kan skabe disse øjeblikke af erkendelse eller genkendelse i læseren under læsningen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s