Tilgiver Dig – kærlighedsthriller af Nis Jakob

thriller om utroskab af Nis Jakob

kærlighedsthriller af Nis Jakob om utroskab

Min nye roman TILGIVER DIG handler om utroskab. Utroskab har altid fascineret mig som fænomen, fordi det er en form for oprør mod det bestående, et forsøg på at bryde ud af noget som tilsyneladende forhindrer den utro person i at være sig selv.

Utroskab er verdens mest banale forteelse. Men også en af de mest sprængfarlige. Hvad er utroskab egentlig? Det afhænger af øjnene, der ser.

Utroskab kan også rumme forelskelsen i sig. En følelse, der som bekendt tilsidesætter fornuften og skaber ravage i den trygge hverdag. Man ved ikke, hvor man ender. Én ting er dog sikker. Utroskab forandrer alt. Ikke nødvendigvis til det bedre.

Alene ordet ”utro” er interessant. For hvem er det, man er utro mod? Utro betyder mangel på tro. Den der er utro har en mangel på tro på sine egne følelser over for et andet menneske og søger mod en anden for at mærke sine følelser igen. I sig selv en nødvendig handling.

Utroskab er på den måde en søgen efter sig selv. Ens sande selv. Ofte drevet af en forelskelse og/eller et seksuelt begær. Det er klart, at utroskab efterlader et andet menneske svigtet. Men næppe overrasket?

Kernen i utroskabsbegrebet går først og fremmest på det svigtede menneske, der troede at vedkommende i et parhold havde noget sammen med den anden. Men det forudsætter, at alt var fryd og gammen, inden utroskaben holdt sit indtog og sprængte rammerne. Utroskab kommer imidlertid ikke ud af den blå luft.

Det kan være ubevidst, når der er utroskab på dagsordenen, men forud går altid en lang proces, hvor kærligheden er sandet til, og ingen af parterne har været tro over for den kærlighed, der har været. Set i det perspektiv er utroskab en handling, der søger mod en ny kærlighed. Et forsøg på at blive hel igen for den enkelte.

I den klassike moralske, religiøse opfattelse er utroskab nærmest en ond handling, fordi det er en handling mod det af Gud indstiftede ægteskab. De ti bud siger, at man ikke må begære en andens hustru. Ingen tvivl om at utroskab skaber en masse lidelse også for eventuelle børn, men jeg er ret sikker på at lidelsen i et parforhold var til stede, inden utroskaben bragte den frem til overfladen, og at hverken den svigtede eller den svigtende har krav på særlig sympati eller fordømmelse.

Nogle gange kan utroskaben være det der skal til, for at folk åbner deres øjne. Enten for den kærlighed de er ved at ødelægge, eller for at de må gå nye veje i deres følelsesliv. Dette vil altid være forbundet med smerte og rod i det hverdagsliv der lagde rammen om et forhold. Men nogle gange også nødvendigt.

Min nye roman TILGIVER DIG handler om mennesker, der er indbyrdes forbundet gennem utroskabens på én gang grumme og lykkelige nedslag. Det får store omkostninger for dem alle, når føleleser får frit løb og jorden skælver under dem, når de prøver at være tro over for sig selv.

Indespærret på et psykiatrisk hospital sidder et menneske, der måske har begået et mord. Personen kan ikke huske, hvad der førte til mordet, eller hvem der blev myrdet, og forsøger at genskabe de skæbnesvangre uger, hvor verden krakelerede i et ulykkeligt spil om utroskab, løgne og en blodig længsel efter den store kærlighed.

TILGIVER DIG er en beretning om fire skæbner på kollisionskurs:

Janus, en 40-årig skolelærer, er ved at brænde sammen af længsel efter den store kærlighed.

Den unge skolevikar Simone drages mod noget, hun ikke kan kontrollere, noget vildt, fremmed og overvældende.

Janus’ kone, Tea, prøver at redde stumperne af et forlist ægteskab, ikke mindst af hensyn til deres treårige datter.

Og Tomas maler, kører motorcykel og elsker Simone af hele sit unge hjerte.

Reklamer

STØRRE END LIVET SOM MP3 CD (LYDBOG)

Lydbogen er allerede ude på MOFIBO i snigpremiere i 16 afsnit fordelt på 9 dele – ialt 8,5 time. Nu har jeg også CD-lydbogen klar til Bibliotekerne. Romanen udkommer den 15. maj som e-bog- lydbog og P-bog. Så er jeg vist ved at have opbrugt min kvote af ISBN-numre i denne omgang. Hør 1. afsnit af lydbogen her

http://www.billigeeboeger.dk/Storre-end-livet.html

STørre end livet Lydbog MP3 CD

STØRRE END LIVET LYDBOG CD MP3 NIS JAKOB

2013 var et ret godt år

Her fra Billige eBøger skal der lige lyde et Godt nytår til alle, der har fulgt med i det lille forlags vilde 2013, som blev noget af et gennembrudsår. Mine bøger har ligget mere end lunt på saxo.com og iTunes bestsellerlister, og der er fortsat godt gang i læsertilgangen til mine romaner, der downloades i tusindevis. Jeg er gået i gang med en ny stor roman, der foregår i filmbranchen og har planer om, at endnu flere af mine romaner skal udkomme som lydbøger hen over 2014. Jeg håber, du har haft gode læseoplevelser og stiger på  en ny roman af mig inden længe. Lige nu er der 8 romaner på e-bogshylderne rundt omkring, så der er rigeligt at tage fat på.Nis jakob_forfatter

Vi ses i 2014

Mange Nytårshilsner

fra Nis Jakob

Hjerteblod som lydbog – med method acting!

Jeg har i år udsendt to lydbøger. En med Det forfærdelige skete den 16. juli 1968 og en med romanen Hjerteblod.

Den første har jeg selv indtalt, den anden har Cecilia Fiona Strandbygard indtalt. Hør lydprøverne her. Det skal lige siges, at der ikke er musikunderlægning på Hjerteblod på den rigtige lydbog. Det er kun med her for at skabe lidt filmisk stemning på smagsprøven.

Jeg går iøvrigt snart igang med den næste lydbog, som bliver romanen Perfekt liv med mig selv som oplæser.