Afsindig morsom roman, siger Politiken

Soapet roman er afsindig morsom, skriver Politiken i anmeldelsen af Større end Livet, der er strøget til tops på Saxos bestsellerliste hen over sommeren efter en række gode anmeldelser.

Politikens anmelder skriver videre: “Nis Jakob har heldigvis humor og sprogligt format til at løfte den opgave, han har pålagt sig selv”.

“Han skriver let og fornøjeligt med en iskold kynisme.”

“Fornøjelsen ved ’Større end livet’ ligger … i de spydige metakommentarer, der bobler ud gennem de dramaturgiske sprækker. ”

Også Kristeligt Dagblad har læst romanen og kalder den en: “Kulørt roman om filmbranchen.”

“Man kan sagtens lade sig underholde, for forfatteren har greb om sine forviklinger og præsenterer dem fermt og med sans for spænding.” tilføjer Kristeligt dagblad om den ugudelige roman.

Weekendavisen går heller ikke af vejen for at anbefale Større end livet til hængekøjen i sin anmeldelse og skriver blandt andet:

Roman af Nis Jakob, Større end livet

Større end livet har fået gode anmeldelser

:

“Med Større end livet er vi ovre i komedien. Nis Jakob har godt styr på sine dialoger og er fiks på tasterne når det gælder små hurtige skitser der rammer en situation rent.”, mener den distingverede ugeavis, Weekendavisen.

I bogrummet.dk lyder den positive dom:

“Romanen er ret elegant bygget op, for ikke nok med at rammen er filmbranchen, men bogen er inddelt i 16 afsnit, som var det en tv-serie, hvor vi kære læsere er tilskuere til det drama der udfolder sig foran os.”

“Handlingen er humoristisk og til tider spiddende. Jeg følte det var en god serie jeg “så”, midt i dramaet kan jeg ikke lade være at tænke på, om den pris nogle af personerne betaler er det liv værd. En god tv-serie lige til at tage med i strandtasken eller ud i liggestolen.”

Reklamer

Større end livet 1 – gratis på saxo

Tag på en vild og vanvittig rejse ind i sjælens mørke, hvor der indimellem er engle, der flyver forbi og stjerner, der lyser op i min pageturner af en roman om filmproducenten Claus Andersson, der får en blodprop mens han motionerer og er tæt på at dø.

Da han vender tilbage til livet på hospitalet med sin unge kone ved sin side, gør Claus Andersson op med alt og starter helt forfra på sit liv. Det rammer alle omkring ham. 

Det er på tide, at romanen lader sig inspirere tilbage af tv-seriernes stærke føljeton-historier, nuancerede figurer og eksperimenterende æstetiske formsprog. Serier som fx House of Cards, Breaking Bad og Mad Men har vist, at tv-serien kan rumme den store romans udfoldelse af karaktererne og behandle dybe og konfliktfyldte universelle temaer på en underholdende og forførende måde.

Med STØRRE END LIVET har jeg skrevet en roman som på mange måder ligner en tv-serie. Med drama, humor, sjæl, en del sex og et kollektiv af personer, der kæmper indædt for at blive helte i deres forvirrede, hektiske og til tider meningsløse liv i en verden, hvor knivene sidder løst og illusionen om succes er et flammende bål i biografens mørket.

Romanens metafilosofiske tematik udfordrer bla. den måde vi opfatter vores identitet i livet på gennem det Hollywoodske narrativ, der dominerer tv-mediet og dermed os alle.

Hent den gratis bog her https://www.saxo.com/dk/stoerre-end-livet-1_epub_9788792970466

STØRRE END LIVET - Roman af Nis Jakob

Større end Livet – en tv-serie-roman.

2013 var et ret godt år

Her fra Billige eBøger skal der lige lyde et Godt nytår til alle, der har fulgt med i det lille forlags vilde 2013, som blev noget af et gennembrudsår. Mine bøger har ligget mere end lunt på saxo.com og iTunes bestsellerlister, og der er fortsat godt gang i læsertilgangen til mine romaner, der downloades i tusindevis. Jeg er gået i gang med en ny stor roman, der foregår i filmbranchen og har planer om, at endnu flere af mine romaner skal udkomme som lydbøger hen over 2014. Jeg håber, du har haft gode læseoplevelser og stiger på  en ny roman af mig inden længe. Lige nu er der 8 romaner på e-bogshylderne rundt omkring, så der er rigeligt at tage fat på.Nis jakob_forfatter

Vi ses i 2014

Mange Nytårshilsner

fra Nis Jakob

Rolf Sørensen rapporterer direkte fra det berygtede SaxoBjerg, hvor Nis Jakobs Team Billige eBøger er med helt fremme

perfektlivwebbannerkampagnesiteOg så stiller vi om til Rolf Sørensen, der er med direkte fra det spændende bestseller-ræs på saxo.com, hvor deltagerne virkelig kører op ad nogle meget stejle stigningsprocenter i øjeblikket:Rolf Sørensen:” Det er utrolig spændende at følge Tour de Saxo. De angriber fra alle sider. Nis Jakob fra team Billige eBøger, der nok har feltets mindste budget, har virkelig gjort det godt hen over sommeren. Fra en 86. plads er Nis Jakob rykket op på en 2. plads med Perfekt liv, hvor han nu ligger på hjul af mægtige team Gyldendals Sissel Jo Gazan, som virkelig træder til i et tungt gear med en pris over 155 kroner per e-bog. Her har Nis Jakob en meget lettere kadence på kun 40 kroner pr. e-bog, og denne teknik giver ham virkelig en fordel op ad de stejle salgskurver, hvor han netop har passeret stjerner som Jo Nesbø og Dan Brown, som slet ikke kan følge med. Det bliver spændende at se om Team Billige eBøger, der jo har hele fem romaner helt fremme i feltet, kan holde placeringen, nu hvor andre teams er begyndt at sænke gearingen og træde til efter samme lave priser som Team Billige eBøger. Men lur mig, i sidste ende er det ikke prisen men kvaliteten hos forfatteren, der vinder. I sidste ende er det læserne, der fælder dommen. Men spændende – det er det,” slutter Rolf Sørensen fra dagens etape på det frygtede Saxobjerg.