“Jakob er en ferm forfatter”, Lektørudtalelse – STØRRE END LIVET

Mens jeg stadig venter på lovede anmeldelser i bla. Politiken og Weekendavisen af min nye roman STØRRE END LIVET kan jeg glæde mig over en god lektørudtalelse, hvor det blandt andet fremgår at “Jakob er en ferm forfatter … sprogligt og handlingsmæssigt er romanen i orden.” Lektøren mener desuden at romanen er “for et yngre tv-serievant publikum”. Yngre? Tjahh alt er jo relativt, men tv-serievante er de fleste danskere vist nok efterhånden ;-).

Kort om STØRRE END LIVET:

“SPÆND SIKKERHEDSSELEN! Ekstremt underholdende pageturner der foregår i filmbranches dunkle mørke, hvor hurtig sex, intriger og magtkampe krydret med menneskelig fornedrelse og store ambitioner hører til dagens orden. Det hele starter, da filmproducenten Claus er meget tæt på at dø af et hjertestop og vælger at lægge sit liv radikalt om. Hans valg rammer alle omkring ham, ikke mindst hans unge kone og hans kolleger, som alle kæmper for at opnå succes i en hensynsløs branche.”

Roman af Nis Jakob, Større end livet

Større end livet er udkommet

Reklamer

STØRRE END LIVET – filmen om bogen

Video

Det blev en roman! STØRRE END LIVET er landet – indsmurt i blod, sved og knofedt …

Min nye roman STØRRE END LIVET, der foregår i den danske filmbranche, er kommet fra trykkeriet og er sendt ud i verden for at klare sig selv. Det er en skamløst underholdende pageturner på 380 sider, der råber højt, griner og slår vildt omkring sig i sit forsøg på at favne den verden, vi alle sammen lever i og med. Men indimellem er den også helt stille og alvorlig og lader en engel gå gennem stuen. Den er skrevet som en tv-serie i 16 afsnit, der udfordrer det narrativ, vi alle sammen ser vores liv igennem, og som Hollywood serverer igen og igen i film og tv-serier.

Roman af Nis Jakob, Større end livet

Større end livet er en vild og voldsom roman, der foregår i den danske filmbranche. Udkommer 15. maj 2015

Nis Jakob siger om sin roman:

“De senere år har budt på fremragende tv-serier ikke mindst på Netflix og HBO. Det er på tide, at romanen lader sig inspirere tilbage af tv-seriernes stærke føljeton-historier, nuancerede figurer og eksperimenterende æstetiske formsprog. Serier som fx House of Cards, Breaking Bad og Mad Men har vist, at tv-serien kan rumme den store romans udfoldelse af karaktererne og behandle dybe og konfliktfyldte universelle temaer på en underholdende og forførende måde.

Med STØRRE END LIVET har jeg skrevet en roman som på mange måder ligner en tv-serie. Med drama, humor, sjæl, en del sex og et kollektiv af personer, der kæmper indædt for at blive helte i deres forvirrede, hektiske og til tider meningsløse liv i en verden, hvor knivene sidder løst og illusionen om succes er et flammende bål i biografens mørket.

Romanens metafilosofiske tematik udfordrer bla. den måde vi opfatter vores identitet i livet på gennem det Hollywoodske narrativ, der dominerer tv-mediet og dermed os alle.” Læs/hør første afsnit her