En forfatter og hans bagkatalog

Med ti romaner efter 25 år begynder mit bagkatalog at ligne noget :-)

Med ti romaner efter 15 år begynder mit bagkatalog at ligne noget 🙂

Jeg debuterede i 1999 på Tiderne Skifter med thrilleren Syv dage i District Copenhagen. Så fulgte Hjerteblod, som er en krimithriller, året efter. Den er senere blevet en storsælger, lige som de fleste af mine romaner er det i dag.

Efter debut´en udkom der en roman med jævne mellemrum fra min hånd.

Først troede jeg, at jeg kunne skrive en roman om året, og det kan man jo også nemt, rent teknisk, men sådan er verden ikke indrettet – ikke for mig i hvert fald. Der sker så meget andet omkring én som menneske. Der er et liv, der skal leves.

Jeg troede også, at jeg skulle skrive serier – fordi det ville være det mest kommercielle. Men jeg gad ikke, da det kom til stykket. Det er for kedeligt at gentage mig selv igen og igen i det samme univers og lave bøger som på en pølsefabrik. Så selv om jeg har haft planer om det, bliver det ikke til noget.

For mig har det derimod været vigtigt, at hver eneste bog afspejler noget nyt for mig – et nyt litterært land – en ny tanke – et nyt greb – en ny fascination – nyt liv. For jeg skriver for at undslippe verden og paradoksalt nok møde den på ny. (og det er faktisk af samme grund at jeg læser)

Nu efter ca. 15 år kan jeg se tilbage på 10 romaner, der alle er meget forskellige og så alligevel hænger tæt sammen i deres fælles projekt, der er at afsøge, hvad det vil sige at være menneske her og nu. I Danmark og i verden og i det større perspektiv. Jeg kan også konstatere, at det er spænding, død, humor, kærlighed, eksistentielle konflikter og sex, masser af sex, der er brændstoffet i mine fortællinger.

Jeg husker et tidspunkt, det var omkring min fjerde roman, Mesteren fra Mors, hvor jeg bare vidste, at det var ok at andre kritiserede mig (feks. at jeg var for let at læse eller for kulørt i mine historier), jeg kunne bare ikke rigtig brug det til noget.

På dette tidspunkt var jeg nemlig helt klar over, at det var mit projekt – min stemme alene, det jeg skrev, og at det udelukkende levede mellem mig og mine læsere. De der ikke tændte på det skulle bare se at komme et andet sted hen. Fred være med det. Jeg var og er min egen unikke stemme. Og kun over for min egen stemme, kan jeg være tro.

Siden lavede jeg mit eget forlag i 2011 for at få den totale frihed på alle fronter og er nået ud til tusinder af læsere siden, som har delt min litterære rejse fra bog til bog.

Hvis du har lyst til at rejse med kan du hoppe på på www.billigeeboeger.dk, eller gå til saxo.com, hvor mine romaner ligger pænt til på bestsellerlisterne.

Reklamer

Det blev en roman! STØRRE END LIVET er landet – indsmurt i blod, sved og knofedt …

Min nye roman STØRRE END LIVET, der foregår i den danske filmbranche, er kommet fra trykkeriet og er sendt ud i verden for at klare sig selv. Det er en skamløst underholdende pageturner på 380 sider, der råber højt, griner og slår vildt omkring sig i sit forsøg på at favne den verden, vi alle sammen lever i og med. Men indimellem er den også helt stille og alvorlig og lader en engel gå gennem stuen. Den er skrevet som en tv-serie i 16 afsnit, der udfordrer det narrativ, vi alle sammen ser vores liv igennem, og som Hollywood serverer igen og igen i film og tv-serier.

Roman af Nis Jakob, Større end livet

Større end livet er en vild og voldsom roman, der foregår i den danske filmbranche. Udkommer 15. maj 2015

Nis Jakob siger om sin roman:

“De senere år har budt på fremragende tv-serier ikke mindst på Netflix og HBO. Det er på tide, at romanen lader sig inspirere tilbage af tv-seriernes stærke føljeton-historier, nuancerede figurer og eksperimenterende æstetiske formsprog. Serier som fx House of Cards, Breaking Bad og Mad Men har vist, at tv-serien kan rumme den store romans udfoldelse af karaktererne og behandle dybe og konfliktfyldte universelle temaer på en underholdende og forførende måde.

Med STØRRE END LIVET har jeg skrevet en roman som på mange måder ligner en tv-serie. Med drama, humor, sjæl, en del sex og et kollektiv af personer, der kæmper indædt for at blive helte i deres forvirrede, hektiske og til tider meningsløse liv i en verden, hvor knivene sidder løst og illusionen om succes er et flammende bål i biografens mørket.

Romanens metafilosofiske tematik udfordrer bla. den måde vi opfatter vores identitet i livet på gennem det Hollywoodske narrativ, der dominerer tv-mediet og dermed os alle.” Læs/hør første afsnit her

Roman: STØRRE END LIVET – ADVARSEL! Ekstremt underholdende

STØRRE END LIVET - Roman af Nis Jakob

Større end Livet – en tv-serie-roman.


Min kommende roman, STØRRE END LIVET, har været gennem grafikerens hænder og forsiden er nu klar til udgivelsen. Det sker i maj 2015.

Det har været en spændende proces at lirke forsidens udtryk helt på plads: At skabe den rette balance mellem vulgær, hårdtslående popkultur og en elegant, avanceret metafilosofisk tematik omkring voyeurisme, tv-serie og identitet i en verden, hvor det Hollywood´ske narrativ dominerer vores opfattelse af virkeligheden og vores selvbilleder.

STØRRE END LIVET, 380 sider. 16 afsnit.

Filmproducenten Claus Andersson får en blodprop, og hans nye, unge kone, Henriette, kæmper for at redde ham. Da han vender tilbage til livet, gør han op med alt og starter helt forfra på sit liv. Det rammer alle omkring ham.

“Større end livet” foregår i filmbranchen i tiden efter det store finansielle sammenbrud, hvor knivene sidder løst, og det er alle mod alle i kampen om, hvem der fucker med hvem og skriver sig selv ind i den store fortælling om succes og geni.

Hurtig sex og intrigante nedrigheder, tilspidsede magtkampe og ophøjede kunstneriske ambitioner og ikke mindst menneskelig fornedrelser hører til dagens orden i dette miljø, der på alle måde er et mikrokosmisk spejlbillede af livets store sydende cokctail af konflikter og uforløst kærlighed.

En pageturner af en roman om en gruppe mennesker i filmbranchen, der elsker, hader, kæmper og lever for at realisere drømmen om at blive helte i deres egen historie

Romanen udkommer som e-bog, P-bog og lydbog. Forudbestil med op til 50% rabat KLIK HER.

Større edn livet - ekstremt underholdende

Forbrugervejledning

Bestselleren Perfekt liv

Video

Her fortæller jeg om thrilleren Perfekt liv, som jeg skrev i toget til og fra mit job som tekstforfatter i København. Jeg havde 30 minutter hver vej, og det tog ca et år at skrive romanen. De otte timer på jobbet betragtede jeg som en lille pause i skrivningen.