TIGERBJERGET – en grusom og overraskende krimi

Krimi thriller

Tigerbjerget – en roman om et Danmark vi troede vi kendte

KLIK her og køb Tigerbjerget inden 5. maj OG få gratis thriller (Cellen) om terror i Danmark, når du downloader Tigerbjerget som ebog. Køber du papirbogen får du 2 af mine e-bøger efter eget valg sendt til din mailboks.

TIGERBJERGET, en pageturner om magt og ondskab. En roman om et Danmark vi troede, vi kendte.

En tidlig morgen i maj bliver den gamle patriark og lensgreve på Brochenborg ædt af den sibiriske hantiger i godsets zoo.

Nogen har bedøvet den 94-årige greve og fragtet den lamme mand ud til den sultne tiger, som nådesløst tager for sig af den uventede servering.

Tekstforfatteren, Janus, som er hyret til at skrive om Brochslægtens glorværdige historie, begynder at grave i grevskabets fortid, og skeletterne rasler ildevarslende bag slottets tykke mure.

Flere personer med tilknytning til greven har et motiv til at slå ham ihjel, men hvem har gjort det?

Er det den israelske nazijæger, der er på sporet af grevens tid som lejrkommandant i en kz-lejr i Hviderusland under 2. Verdenskrig?

Er det den uægte og hjemvendte grevesøn, der ikke vil finde sig i at hans homoseksualitet forhindrer ham iat arve godset?

Er det grevinden, der altid mangler penge til sit liv i overdreven luksus, eller er det den idealistiske chefzoolog, der ser grevens død som eneste udvej, hvis dyrene skal have et værdigt liv?

Eller en helt anden person, der også hader greven?

Sporene fører tilbage i tiden til Hviderusland og Israel over New York og København og forbi en række unge kvinders mystiske forsvinden, som aldrig nogensinde er blevet opklaret.

GOD LÆSELYST
NIS JAKOB, forfatter

PS. Dette tilbud er også til alle dem, du kender. Det skal udnyttes inden den 5. maj, hvor romanen udkommer.

Reklamer

Grusom roman med virkelig overraskende slutning!

Tigerbjerget er gået ind den afsluttende fase med redaktion og korrektur. Min gode og grundige redaktør Nils Bjervig siger om Tigerbjerget: “Det er en bog med mange grusomheder – og en overraskende slutning! Virkelig overraskende!”

Det lyder da som en krimi …. En jeg gerne ville læse, hvis jeg ikke allerede havde læst den sådan cirka 117 gange!

TIGERBJERGET udkommer den 5 maj 2016 på mit nye imprint : JAKOBs PRESS.

 

“Jakob er en ferm forfatter”, Lektørudtalelse – STØRRE END LIVET

Mens jeg stadig venter på lovede anmeldelser i bla. Politiken og Weekendavisen af min nye roman STØRRE END LIVET kan jeg glæde mig over en god lektørudtalelse, hvor det blandt andet fremgår at “Jakob er en ferm forfatter … sprogligt og handlingsmæssigt er romanen i orden.” Lektøren mener desuden at romanen er “for et yngre tv-serievant publikum”. Yngre? Tjahh alt er jo relativt, men tv-serievante er de fleste danskere vist nok efterhånden ;-).

Kort om STØRRE END LIVET:

“SPÆND SIKKERHEDSSELEN! Ekstremt underholdende pageturner der foregår i filmbranches dunkle mørke, hvor hurtig sex, intriger og magtkampe krydret med menneskelig fornedrelse og store ambitioner hører til dagens orden. Det hele starter, da filmproducenten Claus er meget tæt på at dø af et hjertestop og vælger at lægge sit liv radikalt om. Hans valg rammer alle omkring ham, ikke mindst hans unge kone og hans kolleger, som alle kæmper for at opnå succes i en hensynsløs branche.”

Roman af Nis Jakob, Større end livet

Større end livet er udkommet

Større end livet 1 – gratis på saxo

Tag på en vild og vanvittig rejse ind i sjælens mørke, hvor der indimellem er engle, der flyver forbi og stjerner, der lyser op i min pageturner af en roman om filmproducenten Claus Andersson, der får en blodprop mens han motionerer og er tæt på at dø.

Da han vender tilbage til livet på hospitalet med sin unge kone ved sin side, gør Claus Andersson op med alt og starter helt forfra på sit liv. Det rammer alle omkring ham. 

Det er på tide, at romanen lader sig inspirere tilbage af tv-seriernes stærke føljeton-historier, nuancerede figurer og eksperimenterende æstetiske formsprog. Serier som fx House of Cards, Breaking Bad og Mad Men har vist, at tv-serien kan rumme den store romans udfoldelse af karaktererne og behandle dybe og konfliktfyldte universelle temaer på en underholdende og forførende måde.

Med STØRRE END LIVET har jeg skrevet en roman som på mange måder ligner en tv-serie. Med drama, humor, sjæl, en del sex og et kollektiv af personer, der kæmper indædt for at blive helte i deres forvirrede, hektiske og til tider meningsløse liv i en verden, hvor knivene sidder løst og illusionen om succes er et flammende bål i biografens mørket.

Romanens metafilosofiske tematik udfordrer bla. den måde vi opfatter vores identitet i livet på gennem det Hollywoodske narrativ, der dominerer tv-mediet og dermed os alle.

Hent den gratis bog her https://www.saxo.com/dk/stoerre-end-livet-1_epub_9788792970466

STØRRE END LIVET - Roman af Nis Jakob

Større end Livet – en tv-serie-roman.

Roman: STØRRE END LIVET – ADVARSEL! Ekstremt underholdende

STØRRE END LIVET - Roman af Nis Jakob

Større end Livet – en tv-serie-roman.


Min kommende roman, STØRRE END LIVET, har været gennem grafikerens hænder og forsiden er nu klar til udgivelsen. Det sker i maj 2015.

Det har været en spændende proces at lirke forsidens udtryk helt på plads: At skabe den rette balance mellem vulgær, hårdtslående popkultur og en elegant, avanceret metafilosofisk tematik omkring voyeurisme, tv-serie og identitet i en verden, hvor det Hollywood´ske narrativ dominerer vores opfattelse af virkeligheden og vores selvbilleder.

STØRRE END LIVET, 380 sider. 16 afsnit.

Filmproducenten Claus Andersson får en blodprop, og hans nye, unge kone, Henriette, kæmper for at redde ham. Da han vender tilbage til livet, gør han op med alt og starter helt forfra på sit liv. Det rammer alle omkring ham.

“Større end livet” foregår i filmbranchen i tiden efter det store finansielle sammenbrud, hvor knivene sidder løst, og det er alle mod alle i kampen om, hvem der fucker med hvem og skriver sig selv ind i den store fortælling om succes og geni.

Hurtig sex og intrigante nedrigheder, tilspidsede magtkampe og ophøjede kunstneriske ambitioner og ikke mindst menneskelig fornedrelser hører til dagens orden i dette miljø, der på alle måde er et mikrokosmisk spejlbillede af livets store sydende cokctail af konflikter og uforløst kærlighed.

En pageturner af en roman om en gruppe mennesker i filmbranchen, der elsker, hader, kæmper og lever for at realisere drømmen om at blive helte i deres egen historie

Romanen udkommer som e-bog, P-bog og lydbog. Forudbestil med op til 50% rabat KLIK HER.

Større edn livet - ekstremt underholdende

Forbrugervejledning

Jeg blev forfatter da jeg blev for gammel til at lege

Jeg har villet være forfatter, siden jeg var ti år gammel. Mine første forsøg var i stileskrivning i skolen. Altid noget med spænding og ret makabert. Kuglerne fløj og blodet silede. Plottet tog altid uventede drejninger, når sorte biler dukkede op i mørket.

Det var vist ikke noget min lærer tog ret alvorligt. Den eneste kritik jeg husker var, at min lærer ud over hele klassen med en tør sarkasme påpegede, at en sort ”sedan” vist var et bilmærke, jeg selv havde opfundet. Hun anede ikke noget om biler. Vi har stationscars, pickups og så har vi sedans. Det vidste enhver dreng da var en personbil med et fladt bagagerum bagtil, i modsætning til en hatchback, hvor bagenden ligesom var skåret af, og man åbner direkte ind til kabinen. At der iøvrigt også findes hatchback-sedans, hvor hele bagenden inklusive bagruden åbner op til selve bilens kabine bagfra er blot yderligere en detalje, man som spændingsforfatter på 11 år naturligvis har helt styr. Det hele handler jo om, hvordan man bedst muligt skjuler transport af lig.

800px-Cadillac_Sedan_DeVille_1962

Jeg blev muligvis forfatter på en helt speciel dag. Jeg husker det stadig, fordi det var så stærk en oplevelse. Det var den dag jeg opdagede, at jeg ikke kunne lege mere.

Min bror og jeg legede nede i kælderen under vores hus på Skærager i Albertslund. Et nybyggerkvarter der var skudt op langs Roskildevej i 60érne. Vi havde et stort råt lokale med betonvægge og en masse skrammel, som udgjorde de fantastiske elementer i de lege, der bragte os lige derhen, hvor vi ville i tid og sted. Det var berusende at lege. Det var et fantastisk liv. Alt var muligt. Der var ingen grænser for, hvad vi kunne foretage os. Tiden var en evighed.

Den dag husker jeg, vi legede at vi rejste til Indianerland og befriede nogle smukke indianerprinsesser. Vi havde været der i ugerne før, og denne dag skulle vi også derhen og være helte. Det var ret enkelt at komme derhen. Vi havde hængt en gammel skrivepult op i en krog i loftet i nogle gamle reb. Tricket var så at snurre skrivepulten rundt i rebene til den ikke kunne komme længere, sætte sig ind i skrivepulten, der hvor benene skulle være, slippe jorden og lade den snurre tibage til udgangspositionen.

Når vi lettere rundtossede steg ud, var vi i Indianerland.

Som sagt så gjort. Vi steg ind, snurrede rundt og steg ud igen.

Men der var noget galt.

Jeg stod stadig i kælderrummet, godt nok rundtosset, mens min bror vandrede ind i indianerland. Jeg KUNNE ikke. Jeg kunne ikke komme ind i magiens land. Jeg stod bare og kiggede rundt i et kælderrum med en masse skrammel. Ingen indianerprinsesser, der skulle befries. Ingen eventyr. Det var med en tung sorg i brystet, at jeg indså, at jeg ikke kunne lege mere.

At være forfatter blev måske fra dette øjeblik min måde at komme tilbage til det magiske land på. Jeg snurrer rundt. Og begynder at skrive …